Mindfulness
Min uddannelse som mindfulnessinstruktør blev drevet af min forståelse om, at krop og sind er to uadskillelige ting, underbygget af de fysiologiske mekanismer der finder sted, når der forskes i smerter. Efter at have gennemgået smerteuddannelsen, havde jeg behov for at krydre min behandling med den mere kognitive tilgang, som man møder inden for mindfulness-verdenen.
Mindfulness er en metode som jeg bruger selv, og som tilbud i mine behandlinger. Helt konkret træner man sin evne til at fokusere og være nærværende. Dette kan foregå ved mindfulness og meditation. Meditationen kan være med guidning, eller udføres med øvelser, hvor man træner sin opmærksomhed.
Mindfulness meditation, har fysiologiske gode effekter på vores hjerne. Der kommer et bedre flow gennem øget blodgennemstrømning, herved bedre kommunikation mellem nerveceller i det område, hvor vores bevidsthed ligger.
Mindfulness praktiserer jeg i mange sammenhænge. Primært som del i behandling af smerter, stress og/eller depression. Det kan ligeledes benyttes som træning til at øge indlæringen, fremme præstationer f.eks. i sport eller på arbejdspladsen, samt til alment velbefindende. Der findes både en østlig og en vestlig version af mindfulness, og jeg er inspireret af den vestlige tilgang, som i mindre grad er spirituel.